Planlæg din cloudrejse

Der er et enormt potentiale i at benytte nye innovative cloud services. De virksomheder der til fulde formår at udnytte disse muligheder, står konkurrencemæssigt ekstremt stærkt. Computas er helt i front inden for cloud-baseret teknologi. Vi har stor erfaring med at hjælpe vores kunder til cloud i både den private og offentligt sektor. Der er to veje til cloud: Migrering af eksisterende løsninger til cloud-infrastruktur (lift and shift) eller udvikling af skræddersyede løsninger (cloud native). Vi kan hjælpe med at udnytte de teknologiske og innovative muligheder som cloud-platformene giver på en sikker og skalerbar måde.

Skyer gjenspeilt i vinduer på bygning

Lift and shift

Mange virksomheder starter rejsen mod cloud ved at løfte / migrere deres applikationsportefølje eller komponenter. Det primære årsag er at etablere en skalérbar og fleksibel it-løsning samt reducere omkostningerne i forbindelse med drift og videreudvikling.

Computas kan bistå med rådgivning og spidskompetence indenfor Google Cloud Platform. Vi analyserer driften af jeres eksisterende IT-opsætning, og vil give råd og konkrete forslag til jeres virksomheds videreudvikling for at opnå den størst mulige gevinst. Baseret på analysen laves et roadmap, som giver jer et solidt beslutningsgrundlag for en eventuel videre færd op i cloud. Derudover kan vores team af specialister også varetage migreringsopgaven og tage ansvar for drift og videreudvikling.

Runde bilder av en kolombus buss og krill produksjon hos våre kunder

Cloud Native løsninger

For at udnytte det fulde cloud potentiale er det nødvendigt at skræddersy applikationen til den underliggende cloud platform – en såkaldt cloud native løsning. Den primære årsag til, at vores kunder vælger cloud teknologi, er de medfølgende muligheder for at realisere innovationsprojekter og benytte fremtidssikrede IT-løsninger. Centrale stikord er ofte Big Data, IoT og machine learning, som alle er områder, der har været næsten umulige at udnytte, indtil cloud platformene gjorde det let at skalere kapacitet for virksomhederne. Computas har, også på det område, stor erfaring med innovative projekter, der til fulde udnytter potentialet i cloud teknologi.

Du kan blandt andet læse mere om ‘tidsmaskinen’, som vi har udviklet i et tæt samarbejde med en operatør af offentlig trafik, og om hvordan Computas hjalp Power med at udnytte virksomhedens store datagrundlag med et nyt anbefalingssystem.

Fordele ved at flytte til cloud

  • Fleksibilitet – Skalerbar kapacitet som tilpasses dit øjeblikkelige behov
  • Omkostninger – Pay per use – Ingen investering up front. Du betaler kun for det du forbruger
  • Innovation – Adgang til et stort antal værdiskabende tjenester inden for områder som dataanalyse, AI og machine learning
  • Tilgængelighed – State of the art infrastruktur og tilnærmelsesvis 100% oppetid
  • Sikkerhed – Ingen lokale aktører har ressourcer til at etablere infrastruktur og tjenester med et tilsvarende niveau af sikkerhed

Multicloud – brug af flere cloud platforms

Flere af vores kunder har en dedikeret strategi, hvor de benytter flere cloud platforms. Det har de som regel af en, eller flere, af de følgende årsager:

  • For at kunne benytte de bedste løsninger til de enkelte opgaver
  • For at undgå lock-in hos en given cloud udbyder
  • For at kunne flytte mellem cloud platforme og minimere driftsomkostningerne
  • For at opnå maksimal stabilitet.

Med en dedikeret multicloud-strategi skal IT-løsningen udvikles med dette for øje og kan derfor kun bestå af komponenter, som er tilgængelige på alle de platformene, der skal benyttes. Derfor bør man benytte container-teknologi (for eksempel Kubernetes, Docker etc.), som gør det muligt at pakke og køre systemer på den samme måde uafhængigt af cloud leverandører.

Vil du vide mere?

Så kontakt venligst

Mikkel Ebbesen