Computas Danmark er tildelt SKI 02.22 rammeaftale om it-drift til det offentlige
Pressemeddelelse 03.03.23
Året er 2033… I Danmark er der minimum blevet afholdt 2 folketingsvalg og garanteret blevet afholdt 3 kommunalvalg. Ja… 10 år er et stykke ude i fremtiden, men det er præcis lige så lang tid, som kommuner, styrelser og andre offentlige organisationer, kan købe it-driftsrelaterede ydelser hos Computas Danmark på den nye SKI-rammeaftale 02.22. Computas Danmark er nemlig blevet leverandør på 02.22 it-drift og det er vi superstolte af.
‘At vi, med 02.22 har fået kvalitetsstemplet fra SKI og nu kan levere rådgivning og konkrete løsninger indenfor cloud og migrering til cloud, passer med vores strategi for de kommende år. Vi har bevidst og fokuseret siden andet halvår 2022 bevæget os væk fra at være et produkthus og hen imod det it-projekthus, vi ønsker at være. Den nye rammeaftale understøtter klart den dynamik’ siger Regional Director i Danmark Mikkel Ebbesen.
Computas Danmark kan nu på absolut konkurrencedygtige vilkår levere vores specialistviden om drift af cloud, datacenter, netværk, applikation, co-location, slutbrugerservices og sikkerhedsservices til de offentlige indkøbere.
Computas Danmark var i forvejen leverandør på SKI-rammeaftale 02.06 standard software, og vi er glade for fortsat at kunne understøtte offentlige kunders it-udvikling med vores teknologiske erfaring og viden samt vores kendskab til den offentlige Forretning.
‘I Computas Danmark tror vi på, at bølgerne omkring brugen af cloud i det offentlige DK, der pt. unægteligt er høje, på et tidspunkt lægger sig. Vi holder derfor på roret med fast hånd og er klar til at komme ud til det offentlige og fortælle om fordelene ved cloud’ siger Mikkel Ebbesen og uddyber: ‘Vi er egentlig cloud-agnostiske, men et langt og stærkt samarbejde med Google Danmark har gjort os til en foretrukken samarbejdspartner for mange kunder, når det handler om at arbejde med GCP, BigQuery, LookerStudio og andre af de mere dataorienterede værktøjer i G-suiten’.
Med endnu en SKI-rammeaftale og de kriterier og krav til leverandørerne der følger med, kan det offentlige Danmark trygt stole på, at Computas lever op til det ønskede niveau inden for faglig kvalitet, miljø- og samfundsansvar.
Læs mere om SKI 02.22 aftalen her.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte:
Mikkel Ebbesen