IoT en historie om hvordan ting fik menneskelige egenskaber

IoT, Internet of Things, eller tingenes internet som det hedder på dansk, er et relativt nyt fænomen. Teknologien er dog ældre end man skulle tro. Den allerførste enhed der blev koblet på internettet, var en Cola-automat. Dette skete allerede i 1982. Siden da har den bagvedliggende teknologi gennemgået en rivende udvikling. Derudover udvikles der hele tiden nye og kreative muligheder til hvordan IoT kan benyttes.

IoT i dagligdagen

For de aller fleste af os er IoT noget vi bruger uden at tænke videre over det. Det at elektroniske enheder udveksler information er næsten blevet en naturlig del af vores hverdag. Utroligt nok.

Når dette er sagt, er realiteten at de fleste af os kun benytter IoT i et meget sparsomt omfang. I hvert fald når man tager teknologiens fulde potentiale i betragtning. Et eksempel på begrænset hverdagsbrug af IoT er en smartphone koblet sammen med et smartwatch og en pc. Et andet er at få indsigt i stuens indeklima på sin smartphone ved at installere en lokal måler. Generelt sparer vi tid og får mere præcis information om hvad vi spiser, hvordan og hvor meget vi sover, om vi bevæger os nok og uendeligt meget mere.

Fra mennesker imellem til ting imellem

Mange af os bruger IoT dagligt. Dette sker næsten altid uden at vi er bevidste om det, og i hvert fald uden at vi tænker videre over det. Det er ikke det eneste der er fascinerende ved IoT. IoT har også ændret på internettet som vi kender det. Med IoT-revolutionen har internettet skiftet fra at være et værktøj til kommunikation imellem mennesker til at blive et medium for kommunikation mellem ting der finder sted, uden at mennesker er direkte involveret.

Vi kan i det 21. århundrede tale om, at tingene har fået menneskelige egenskaber. De formår nu at opfatte hvad der sker i deres lokale omgivelser og videresende disse input til mennesker og ikke mindst til andre ting. Men hvad er det så, disse ting kan opfatte? Lad os vende tilbage til eksemplet med en smartphone. Den kan bestemme hvor den befinder sig geografisk, den ved om den står op, ligger ned eller er i bevægelse. Den ved om det er lyst eller mørkt, den ved hvor tæt den er på dit ansigt, den hører (og kan forstå) hvad du siger, og den kan se dig og det rum den befinder sig i. Alt dette er information som en smartphone kan videresende til andre enheder der befinder sig på samme netværk, uden at du bemærker at det foregår.

En tidsmaskine bygget på IoT

Hvad betyder det så for os, at ting har fået menneskelige egenskaber og kan kommunikere med hinanden? Det giver helt nye muligheder for at tilpasse hverdagen til vores individuelle behov og ønsker. Udfordringen er at se mulighederne. Hos Computas tænker vi langt ud over de løsninger vi har i dag og ser muligheder de fleste ikke kunne forestille sig. Dette er grunden til, at vi er lykkedes med at lave en tidsmaskine. Det gjorde vi da Kolumbus, operatøren af offentlig bus- og bådtrafik i Rogaland i Norge, ønskede at innovere deres drift i tråd med nye miljø- og klimakrav, og ikke mindst for at kunne tilbyde sine rejsende en endnu bedre oplevelse. Takket være IoT og et stort netværk af enheder, kunne vi konstruere et prognosesystem som visualiserede trafiksituationen i fremtiden og gjorde det muligt at forudsige eventuelle forsinkelser.


Automatisering Big data Dataanalyse Kunstig intelligens Skyteknologi

Simon Strandskov cco DK portrett cropped

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte:

Simon Strandskov