Computas er Nordens første Google Cloud-specialiserede virksomhed

Partner badge for Google Cloud partner

Som den første nordiske virksomhed har Computas opnået at blive specialist inden for App Development på Google Cloud Platform. IT-selskabet er i forvejen en af få nordiske Google Premier Partners og har Nordens største Google Cloud-certificerede faglige miljø. Efterspørgslen på applikationsudvikling og ekspertise på cloud-teknologi er stigende, lyder det fra Computas.

Specialiseringen inden for App Development er opnået på baggrund af antallet af certificerede Cloud Architects og Cloud Engineers.

Derudover kræver det dokumenterede leverancer til kunder, som skal have løsninger på Google Cloud Platform og en grundig evaluering af disse fra Googles side. Computas har lavet flere projekter baseret på denne teknologi – blandt andet hos Rambøll, Aker Solutions, Hafslund og Power.

– Specialisering, og at vores ekspertise på cloud er helt i front, er et vigtigt signal at sende til markedet, siger administrerende direktør i Computas, Trond Eilertsen.

– Vi oplever, at stadig flere af vores kunder efterspørger vores ekspertise på multicloud. De ønsker at benytte en kombination af flere cloudplatforme, og vi har flere opgaver, som kræver præcis denne kompetence. Både i den offentlige og den private sektor, fortsætter Trond Eilertsen.

Han understreger samtidig, at Computas også fortsat satser på andre cloud-platforme som Microsoft Azure. Virksomheden er nemlig også Microsoft Gold Partner.

These organizations have gone through a rigorous assessment, employ certified technical experts, and have demonstrated customer success in their areas of specialization Google om partnere som opnår specialisering

Har arbejdet med kunstig intelligens siden 80’erne

Computas har siden opstarten i 1985 arbejdet med kunstig intelligens og ekspertsystemer. Eilertsen lægger ikke skjul på, at nutiden er en spændende tid, hvor virksomhedens kompetencer og erfaring har fået fornyet aktualitet i kombinationen med cloudteknologi, Bag Data og Internet og Things (IoT).

– Efterspørgslen på ekspertise inden for cloudteknologi varierer fra kunder, som ønsker at flytte eksisterende løsninger til skyen, til kunder der ønsker at udvikle helt nye, innovative løsninger, som gør brug af kunstig intelligens, maskinlæring og automatisering – noget cloudplatforme er specielt designet til. Og det var præcis disse muligheder, som tidligt gjorde det interessant for Computas at satse på at opbygge et fagmiljø omkring cloudteknologi, og nu gør det spændende at fortsætte med at investeringer og satsninger på det her område, slutter Trond Eilertsen.