Elmåling indtager skyen
For at imødekomme lovgivningen og give forbrugerne en direkte indsigt i deres elforbrug, er man i Norge skiftet til automatiske fjernaflæste elmålere. Det er både til glæde og gavn for miljøet, elnettet og forbrugerne. For Norges absolut største elselskab, Hafslund Nett, betød udskiftningen samtidig at virksomheden fik det største og mest fremtidsrettede IT-løft nogensinde.
I 2014 bestemte det norske svar på Folketinget, Stortinget, at alle Norges mere end to millioner mekaniske elmålere skulle udskiftes med ”avancerede måle- og styringssystemer” (AMS). Dette er målere som kontinuerligt registrerer, hvor meget strøm du bruger, og indrapporterer det faktiske forbrug automatisk én gang i timen.
– Baggrunden for omlægningen er et lovkrav, som blandt andet skal sikre energileverandørerne adgang til transmissionsnettet og gøre det enkelt for forbrugeren at skifte leverandør. Reglerne stiller også krav om, at elselskaberne – som en neutral aktør – sørger for en effektiv informationsudveksling ved måling og afregning, så konkurrencen i el-markedet bliver mere effektiv, siger chefen for IT og digitalisering i Hafslund Nett, Ståle Heitmann.
Præcist, målbart og valgfrit
Norge har god adgang til energi, men elnettet er ikke bygget til at håndtere den forventede spidsbelastning ved et stadig stigende strømforbrug. El-biler, genopladelige cykler, mobiltelefoner, tablets og computere i tillæg til vaskemaskiner, elektrisk opvarmning og varmtvandsforbrug vil med den nuværende vækst på sigt overbelaste elnettet. Særligt udfordringerne med, at flertallet af os går i bad stort set samtidig om morgenen samt at vi laver mad, vasker tøj samt oplader Teslaen nogenlunde synkront om aftenen.
– De nye strømmålere skal gøre det fordelagtigt for den enkelte forbruger at flytte sit forbrug uden for spidsbelastningsperioderne, sådan at vi bruger mest strøm, når den er billigst og belaster elnettet mindst. For at opnå dette skal den enkelte leverandør tage sig betalt for den strøm der bruges i forhold til den gældende timepris. Gennem en række ny tillægstjenester vil de norske forbrugere i fremtiden kunne gøre dette, siger Teodor Elstad, seniorkonsulent i Computas og forsætter:
– Forudsætningen er at måleren ”snakker” med leverandørens datasystemer, at datasystemerne kan håndtere informationen og giver den enkelte forbruger et nøjagtigt indblik af sit øjeblikkelige forbrug. Naturligvis leveret letforståeligt på mobilen. Med ca. 720.000 abonnenter bliver det med andre ord en gigantisk datamængde at jonglere med for Hafslund, lyder det fra Teodor Elstad.
Computas er et IT-selskab med hovedsæde i Oslo, der har arbejdet med kunstig intelligens og maskinlæring siden midten af 80’erne. I dag udvikler Computas smarte cloudløsninger for en række private og offentlige aktører inden for blandt andet energi, sundhed og retsvæsen.
En bedre hverdag for alle
Teodor Elstad fra Computas er af den opfattelse, at Hafslund har realiseret at udnytte det potentiale, som ligger i udviklingen af gode, innovative IT-tjenester. Brugt rigtigt vil de nye AMS-målere nemlig give både Hafslund og deres kunder store fordele.
– Eksempelvis vidst Hafslund ikke tidligere, at strømmen var gået, før de havde en rasende kunde i røret. Med den nye teknologi er Hafslund potentielt i stand til at alarmere den respektive kunde i det øjeblik, strømmen går, afklare hvad problemet er og hvordan det bedst kan løses. Det er vildt spændende at være med til at gøre samfundet lidt bedre gennem gode infrastrukturløsninger. Jeg har altid syntes, at det burde være målet, at teknologien skal gøre folks liv bedre. Og akkurat det vil jeg påstå, at vi er lykkedes med i dette projekt, siger Teodor Elstad.
At teknologien skal gøre folks liv bedre. Og akkurat det vil jeg påstå, at vi er lykkedes med i dette projekt.
Teodor Elstad, Seniorkonsulent Computas
Blev IT-gigant over natten
Med udskiftningen til AMS-målere gik Hafslund Nett fra at være et elselskab til at blive en betydelig aktør på det norske IT-marked. En aktør med et stort ansvar. Både for den enkelte forbruger, men også for samfundet generelt. Denne rolle har Hafslund Nett taget på sig med største alvor. For at gøre transformationen smertefri fik de Computas til at hjælpe med at designe og implementere et robust IT-system, som er i stand til at optage, håndtere, bearbejde og udnytte den enorme datamængde på en optimal måde.
– Da Computas kom til os, var de velinformerede om, hvilke teknologiplatforme, som bedst ville egne sig til de respektive opgaver. Det har vi haft stort udbytte af. I 2014 var det et simpelt valg at starte projektet med det mål at gøre det cloud-baseret. Det var også oplagt, at vi skulle gå efter en hybrid cloud-løsning på Microsoft Azure og Google Cloud Platform. For med så store projekter kan det sjældent svare sig kun at forholde sig til én cloud-leverandør, siger Ståle Heitmann.
Gode kollegaer
På spørgsmålet om hvordan han synes samarbejdet med Computas har været, har Heitmann fra Hafslunnd følgende svar:
– Selvom vi er godt rustet på det tekniske, så foretrækker vi at samarbejde med partnere med spidskompetencer. Det handler ganske enkelt om at udnytte kompetencen til fulde og få mest muligt ud af samarbejdet. Computas har viden og indsigt som på mange måder nu er blevet en integreret del af vores arbejdsmiljø. Dette gør, at de bliver betragtet som kollegaer frem for konsulenter, slutter Heitmann.
Teknologien vi brukte
- Google BigQuery
- Google Firebase
- Google Stackdriver
- Google Kubernetes Engine
- Google Cloud Bigtable
- Google Cloud Dataflow
- Google Cloud Pub/Sub
- Google Cloud Storage
- Azure Event Hubs
- Azure Service Bus
- Azure Kubernetes Service
- Azure Search
- Azure SQL Database
- Azure Table storage
- Azure Active Directory
- Azure Application Insights
Vil du vide mere?
Så kontakt venligst