Cloud-strategi skal hjælpe Rambøll til bedre brug af data

Den danske rådgivende ingeniørvirksomhed Rambøll er i gang med en transition til en multicloud-strategi og har bedt Computas hjælpe i processen. Forventningen er at sikre bedre data-management – og skabe et fundament for at gøre mere brug af data og kunstig intelligens i fremtiden.

Det er helt konkret Rambølls energidivision, der blandt andet arbejder med havvind, som Computas skal hjælpe med at integrere cloud-løsninger i det daglige konsulentarbejde.

– Helt konkret arbejder vi sammen med Computas og Google for at skabe et mere effektivt setup med vores inhouse software ROSAP, som vi bruger til at designe fundamenter til havvindmøller. Vi arbejder derfor med modellering inden for blandt andet vindforhold, bølgeklima, geoteknik og ståldesign, siger Ronnie Refstrup Pedersen, Senior Chief Consultant, Rambøll.

– Der er software inden for hver disciplin, og idéen har hele tiden været at få vores software til at køre effektivt i clouden. Og at få værktøjskassen samlet og automatiseret, så vi har data liggende pr. projekt i én samlet mappe. På den måde kan vi lave databaser og bruge vores historiske data til noget fornuftigt, altså trække værdi ud af den store datamængde, fortsætter han.

Samarbejdet mellem Rambøll og Computas startede for 3-4 år siden, da Rambøll besluttede sig for at begynde at screene forskellige cloud-partnere. 

– Vi fandt ud af at Google Cloud havde nogle gode produkter i forhold til data-management, og så har vi et håb om at komme til at bruge meget mere machine learning, så vi kan bruge vores data til noget konstruktivt. Og der vurderede vi, at Google var længst fremme, siger Ronnie Refstrup Pedersen.

Forretningsforståelse tager tid

Computas var nødt til at forstå Rambølls forretning i dybden for at kunne hjælpe, og den øvelse tager tid. En investering som man valgte at foretage, fordi det er nødvendigt for at skabe et langsigtet, succesfuldt samarbejde for begge parter. Og det er man glad for hos Rambøll.

– I starten brugte vi Computas til at forstå, hvordan man effektivt kan køre med vores software ROSAP og GCP, men også til databaseopsætninger, Big Query og Big Table. De skulle ind og forstå vores forretning, og det gjorde de også meget ud af. De investerede meget tid i at forstå, hvad havvind er, og hvilken software vi bruger, forklarer Ronnie Refstrup Pedersen.

– Der er kommet meget mere fokus på cloud-løsninger, efter vi har fået en master agreement med Google. Computas hjalp os med udviklingen af et cloud-setup, der understøtter vores værktøjer til design af havvind. Computas har været rigtig gode til at hjælpe os med at finde den rigtige vej, siger han.

Det er en motivationsfaktor at skabe værdi

Hos Computas har chefingeniør Hans Harald Wennersgård været en del af Rambøll-projektet fra dag et. Han er ikke i tvivl om, at arbejdet med Rambøll er interessant for begge parter.

– En stor del af vores fokus har været på at hente nye indsigter i de data, de allerede har, og finde nye måder hvorpå man kan udnytte de data, der er tilgængelige, siger Hans Harald Wennersgård.

Samtidig har Computas og Rambøll også arbejdet tæt sammen om programmer, der kan overvåge installationer, så man ved, hvornår komponenter skal udskiftes. På den måde kan man forudse nedbrud og dermed reducere vedligeholdelsesomkostninger.

– Som teknologinørd er alt med teknik, og det at se data brugt i praksis ude i den virkelige verden, spændende. Og når man kan se, at det arbejde, man har lavet faktisk skaber værdi i form af store besparelser eller nye tekniske løsninger – i dette tilfælde inden for havvind – så er det en stor motivationsfaktor, siger Hans Harald Wennersgård.

Vil du vide mere?

Så kontakt venligst

Mikkel Ebbesen