Moderne Cloud Data Warehouse skal hjælpe Wash World mod bedre analyser

Den danske virksomhed Wash World har specialiseret sig i månedlige medlemsbaserede ubemandede bilvaskehaller. Wash World har en ambition om at være ledende på det nordiske vaskehal marked og har senest etableret vaskehaller i både Norge og Sverige.
Her er data indsigt og real-time analyser et vigtigt element i at kunne følge med i performance mod ambitionen. Wash World henvendte sig til Computas for at få hjælp til at bygge et moderne datavarehus med automatiserede rapportering for at minimere time-to-report.

Første skridt på en datadrevet rejse er indsigt

I takt med Wash Worlds ekspansion til nye markeder var der behov for at kunne oprette rapporter som kunne give indsigt i performance og success på de nye vaskehallers lokation. De daglige rapporter blev oprettet manuelt, med data spredt på tværs af flere systemer og kilder. Der var ingen nemme kortlægninger eller muligheder for at forene historiske og aktuelle data, og tiden til at klargøre rapportering var lang. Som følge heraf kæmpede Wash World med at få et frisk overblik over data, hvilket gjorde svært at evaluere succesen af ​​nye lokationer og marketing indsatsen

Etablering af et skalerbart og moderne cloud datavarehus

For bedst at afhjælpe Wash World med deres rapportering udfordringer, blev løsningen bygget på GCP BigQuery – et moderne serverløst, skalerbart og omkostningseffektivt datavarehus designet til forretningsmæssig agilitet.

For at løse det aktuelle problem krævede løsningen konsolidering af data fra flere kilder. Datakilderne inkluderede historiske dumps, daglige batchdata, der kom ind som CSV-filer via en SFTP-server og en cloud-hosted MySQL-database med transaktions- og salgsdata. Dataene blev konsolideret til et datavarehus med type 2 historik, med et rapportering/mart lag ovenpå. Indførsel af data blev udført ved hjælp af bucket-hændelse-udløste cloud-funktioner og fødererede forespørgsler og alle transformationer via planlagte forespørgsler direkte i BigQuery.

Databaseret rapportering som driver for succes

Wash World er nu i stand til at oprette og dele rapporter i PowerBI, direkte oven på dertil oprettet data marts, der ligger i BigQuery. Valget af denne løsning hjælper til at fjerne afhængighed til ​​tredjepartssystemer og udbydere. Data er nu let tilgængelige og altid opdaterede, hvilket giver Wash World mulighed for at få real-time indsigt i, hvordan de nye vaskehaller klarer sig og træffe informerede beslutninger.

– Wash World er på en rejse mod at blive datadrevet, og Computas har hjulpet os med at kickstarte processen. Vi har haft en god kommunikation undervejs, og vi oplevede Computas som en meget pragmatisk og kompetent samarbejdspartner. Vi er glade for at vide, at Computas vil blive ved med at støtte os i arbejdet mod vores mål om at blive mere datadrevet for at nå vores langsigtede mål som virksomhed, siger Christian Andersen, Head of Finance Wash World.

Simon Strandskov Portrett

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte:

Simon Strandskov